WORKSHOPS

    På Susannes workshops kan du fordybe dig i forskellige temaer og får konkrete øvelser og værktøjer samt en øget kropsbevidsthed med dig hjem, som du kan implementere i et travlt hverdagsliv som sunde (bevægelses)vaner og velvære – fysisk og mentalt.

    Vi nørder med alignment, anatomi og kvalitet i bevægelserne – det hele tilsat yogafilosofi, humor og feel good-vibes. Susannes workshops er for ALLE, så du kan deltage uanset du er nybegynder eller du er mere øvet.

    ”Yoga for løbere – og luntere” (Udsolgt)

    Fredag d. 16. august kl. 19.00 – 21.30

    Yoga er det perfekte match til dit løb, hvad enten du er ultraløber, ‘maratonser’, eller du  som størstedelen løber eller lunter mest for motionens skyld. Yoga er et praktisk redskab til at skabe optimal balance både fysisk og mentalt; du kommer skavanker og skader til livs, styrker dit totale fokus og nærvær, føler dig bedre tilpas, og restituerer bedre. Med god sandsynlighed bliver du ovenikøbet automatisk en hurtigere løber.

    På denne workshop træner vi ben, baller og balance, styrker og stabiliserer effektivt din kropskerne (core), mobiliserer/skaber større bevægelighed i hofterne og udstrækker effektivt de for løbere typisk stramme, stive hasemuskler (baglår) og lægge. Øvelserne øger din samlede styrke og bevægelsesfrihed, forbedrer din kropsholdning og dermed dit løb!

    Vi arbejder også med vejrtrækning, fokus og restitution i forhold til dit løb, så du går fra workshoppen med en øget kropsbevidsthed og helt konkrete værktøjer, der kan forbedre din løbestil, din evne til at restituere og til at sno dig fri af skavanker og skader!

    Vi gearer ned med restorative stillinger, nænsomme bælte-stræk og lidt boldmassage – godt for din restitution! – samt en grundig afspænding, som efterlader dig med en følelse af ro og mentalt overskud.

    Pris: 400 kr.

    Tilmelding
    Tilmelding sker ved at skrive til susannelidang@gmail.com. Tilmeldingen er bindende. Herefter indbetales deltagerbeløbet, og du modtager en bekræftelses-mail, så snart beløbet er overført og registreret via enten:
    Bankoverførsel: reg.nr.: 3409 kontonr.: 11384757 eller via Mobile Pay: 22 99 94 47.

    Sted
    Vesterbro Yoga
    Gammel Kongevej 5 (overfor Planetariet), Gården til højre
    1610 Kbh V.

    ”Én over nakken”

    Fredag d. 20. september kl. 19.00 – 21.30

    På denne workshop styrker vi muskulaturen i ryg, nakke og skuldre. Vores fokus vil være på en sund og funktionsdygtig ryg samt stabiliserende øvelser for skulder og nakke. Vi laver øvelser, der skaber mere bevægelighed og smidighed i de led og muskler, der er årsag til at ryggen bliver fastlåst – øvelser, der både styrker din kerne, forbedrer din vejrtrækning og giver en god og flot kropsholdning.

    Vi slutter af med at komme helt ned i gear med behagelige restorative stillinger og giver, ryg og nakke massage med bolde. Til sidst en guidet meditation, som giver ro og blødhed helt ind i sjælen.

    Sted
    Vesterbro Yoga
    Gammel Kongevej 5 (overfor Planetariet), Gården til højre
    1610 Kbh V.

    Pris: 400 kr.

    Tilmelding
    Tilmelding sker ved at skrive til susannelidang@gmail.com. Tilmeldingen er bindende. Herefter indbetales deltagerbeløbet, og du modtager en bekræftelses-mail, så snart beløbet er overført og registreret via enten:
    Bankoverførsel: reg.nr.: 3409 kontonr.: 11384757 eller via Mobile Pay: 22 99 94 47.

    ”Efterårs-Detox! – Udrensende twists”

    Fredag d. 4. oktober kl. 19.00 – 21.30

    Fredag d. 25. oktober kl. 19.00 – 21.30

    Gå efteråret i møde med fornyet energi og styrke i krop og sjæl!

    Når kroppen twistes, drejes og ’vrides’, har det en udrensende effekt, både fysisk og mentalt. Twists holder ryggen sund, stærk og smidig, idet de styrker, strækker og forløser spændinger omkring rygsøjlen.

    Drejningerne masserer indre organer, især lever, nyre, mave og lunger. Det frigør åndedrættet, så du øger vejrtrækningens udrensende funktion. Udrensningen gavner stofskifte, forbrænding og fordøjelse – så kom og giv den gas!
    Vi arbejder hele kroppen igennem, fyrer godt op under mavemusklerne og får sved på panden – udforsker variationer af liggende, siddende, stående og balancerende twists.

    Vi slutter af med at komme helt ned i gear med behagelig restorativ yoga, hvor vi bliver længere i stillingerne. Til sidst en guidet meditation, der efterlader dig med ro og blødhed helt ind i sjælen.

    Workshoppen er for alle niveauer – nybegyndere som mere øvede yogaudøvere.

    Sted
    Vesterbro Yoga
    Gammel Kongevej 5 (overfor Planetariet), Gården til højre
    1610 Kbh V.

    Pris: 400 kr.

    Tilmelding
    Tilmelding sker ved at skrive til susannelidang@gmail.com. Husk at skrive, på hvilken af de to datoer du ønsker at deltage. Tilmeldingen er bindende. Herefter indbetales deltagerbeløbet, og du modtager en bekræftelses-mail, så snart beløbet er overført og registreret via enten:
    Bankoverførsel: reg.nr.: 3409 kontonr.: 11384757
    Eller via Mobile Pay: 22 99 94 47.