Vild med yoga

Susannes første yogabog Vild med yoga udkom på People’s Press i 2015. Samme år kårer månedsmagasinet I FORM bogen blandt “Årets 10 bedste sundhedsbøger” og skriver bl.a…

Derfor skal du læse den:
Bogen er skrevet med en god portion selvironi og i et let og legende sprog, der smitter dig med glæde og mod på at folde din indre yogi ud. Det hele er illustreret med inspirerende fotos, som er lette at træne til.

Uddrag fra bogen:
At gå til yoga kan være lidt ligesom at være til en fest. Hvor sjov den er, afhænger i høj grad af dig selv. Jeg anbefaler, at du lader bekymringerne ligge, går ud på dansegulvet og går lidt amok!

Slipper tøjlerne og giver den gas til musikken. Bliver selvforglemmende og ikke bare danser – men er dansen. Uden tanker om, hvad omverdenen måtte tænke – og prøv måske endda at  danse ude af takt, skævt, skørt, grimt også. Det har en virkelig frigørende effekt. Ren meditation, hvis du spørger mig.

Bogens programmer:
Én over nakken
Boost din energi
Kærlighed til din kerne
Yoga for løbere
Kort og intenst
Kom ned i gear